Vedtægter for Kulhuse strandjagtforening
Lokalforening under Danmarks Jægerforbund


§ 1 Navn og hjemsted.

1.1 Foreningens navn er Kulhuse strandjagtforening.

1.2 Foreningens hjemsted er Frederikssund kommune.

 

§ 2 Forholdet til Danmarks Jægerforbund.

2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (DJ), hvis vedtægter er bindende for foreningen og går

      forud for disse vedtægter.

2.2 DJ hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

 

§ 3 Formål og opgaver.

3.1 Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme disses interesser i  

     tilslutning til DJ’s formål.

 

§ 4 Optagelse.

4.1 Foreningen kan som medlem optage enhver uberygtet person.

 

§ 5  Ophør.

5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftlig varsel til udgangen af december.

5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter regler nærmer fastsat af

       bestyrelsen.

5.3 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ´s vedtægter § 36-41.

       Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af DJ´s hovedbestyrelse.

5.4 Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

 

§ 6 Kontingent og hæftelse.

6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.

6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmer regler om kontingentreduktion for familie-, junior- og senior

      medlemmer samt ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelser om forfaldstid

       m.v.

6.3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

§ 7 Ordinær generalforsamling.

7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Forsalg, der ønskes optaget på

       dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling skal ske i DJ´s medlemsblad eller ved skriftlig indkaldelse

       til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.

7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

       1. Valg af dirigent.

       2. Valg af stemmeudvalg.

       3. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.

       4. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

       5. Indkomne forslag.

       6. Fastlæggelse af kontingent.

       7. Valg af formand eller kasserer.

       8. Valg af bestyrelses medlemmer.

       9. Valg af suppleanter.

    10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

    11.Eventuelt.

 

§ 8  Ekstraordinær generalforsamling.

8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når  

       mindst 30 medlemmer skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager, der

       ønskes behandlet.

      Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær

      generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse

      af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel.

 

§ 9  Afstemning.

9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

9.2 Hvert medlem har én stemme.

9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 3 medlemmer begærer

      skriftlig afstemning.           

9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9.5 Beslutninger vedtages ved almindelig stemmeflerhed.

9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende

      medlemmer stemmer derfor.

 

§ 10 Bestyrelsen.

10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.

10.2 Bestyrelsen består af 7 medlemmer eller 9 medlemmer.

10.3 Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.

10.4 Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen med overlappende valgperioder.

10.5 bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og en sekretær.

10.6 Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller 4 medlemmer af bestyrelsen begærer

        det.

10.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

10.8 Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.

10.9 Beslutninger vedtages ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens – eller

         i dennes fravær næstformandens – stemme afgørende.

 

§11 Våbenpåtegning                                             

11.1 Har jagtforeningen flugtskydning på programmet kan politiet godkende jagtforeningen til at give    våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på foreningens medlemsbeviser.

11.2  Jagtforeningen kan kun godkendes til at give våbenpåtegning når;

1. Bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne om vandel og personlige forhold fastsat    

    våbenbekendtgørelsen.

2.   Bestyrelsesmedlemmerne forpligtiger sig til at tilbagekalde en våbenpåtegning samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning.

3. Det i øvrigt efter en konkret vurdering af foreningens forhold anses for ubetænkeligt at give godkendelsen.         

11.3 En våbenpåtegning kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politiet i hvert enkelt tilfælde.                     

11.4    Ansøgning om samtykke til at give våbenpåtegning på medlemsbevis og godkendelse af det enkelte medlem til at opnå våbenpåtegn indgives på særlige blanketter. Ansøgningerne sendes til politiet.

11.5    Våbenpåtegningen giver alene adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, som fremgår af våbenpåtegningen.

11.6    Når jagtforeningen er godkendt til at udstede våbenpåtegninger skal bestyrelsen holde politiet underrettet om foreningens hjemsted og udskiftninger i bestyrelsen, således at politiet til enhver tid er underrettet om den siddende bestyrelses sammensætning.

11. 7    En våbenpåtegning bortfalder, når medlemskabet af jagtforeningen ophører, eller hvis foreningens godkendelse fra politiet bortfalder. Foreningen kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde en våbenpåtegning. Foreningen skal underrette politiet, når en våbenpåtegning bortfalder eller tilbagekaldes, og skal samtidig slette denne.

 

 

§ 12  Tegningsret.

12.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden, henholdsvis næstformanden, i

         forening med et andet bestyrelsesmedlem.

12.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

 

§ 13  Formue og regnskabsår.

13.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.

13.2 Regnskabsåret er d. 1. januar. – d. 31. december.

 

§ 14  Revision.

14.1 De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jfr. Punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner

         dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres

         hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.

14.2 Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.

14.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

 

§ 15  Sammenslutning

15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage,

         at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under DJ,                             således at foreningens aktiver og

         passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.

 

§ 16 Opløsning

16.1 Generalforsamlingen kan med mindst ¾ af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på 2 på

         hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med én og højst 2 måneders mellemrum,

        vedtage, at foreningen opløses.

16.2 Foreningens eventulle formue skal – efter at alle forpligtelser er opfyldt – forvaltes af DJ i indtil 5 år.

         Stiftes en ny lokalforening under DJ i foreningens område inden for 5 årsperioden, overføres den

         forvaltede formue til den nye lokalforening. I modsat fald tilfalder formuen efter 5 årsperiodens udløb

         DJ, som skal anvende den til naturbevarende formål.

 

§ 17  Ikrafttræden.

17.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på en generalforsamling d. 14. november 1991, træder i kraft, når de    

         er godkendt af DJ                                                                       Godkendt af DJ. d. 1. februar 1996                                                                                                       

17,2 Disse vedtægter, der er vedtaget på en generalforsamling d. 20. september 2012, træder i kraft, når de    

         er godkendt af DJ                                                                       Godkendt af DJ. d. 26.. september 2012

 

17,3 Disse vedtægter, der er vedtaget på en generalforsamling d. 8. februar 2018, træder i kraft, når de    

         er godkendt af DJ                                                                       Godkendt af DJ. d.21. februar 2018

    

 

 

                     

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Poul Christoffersen | Svar 04.05.2012 14.24

§1 stk. 2 bør bringes i overstemmelse med faktiske forhold. Hjemstedet er Frederikssund Kommune - om man så kan lide det eller ej!.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.09 | 18:00

Hej Jess
Sæsonen slutter med udgangen af september og starter igen til marts 2020 og vi har ikke flere ledige dage i september hvor vi må skyde.
Vh Michael

...
01.09 | 17:54

Hej - vi er 6 gutter der gerne vil skyde lerduer lørdag d 5 oktober - kan det arrangeres? Skal vi booke tid - og hvordan foregår det? Mvh Jess

...
09.05 | 13:18

Hej Morten
Desværre ikke, vi må ikke skyde på fredage
Vh
Michael

...
09.05 | 13:14

Hej, vi er en gruppe på ca. 8 som gerne vil prøve lerdueskydning fredag den 24. maj om eftermiddagen. Kan det lade arrangeres?
Mvh. Morten

...
Du kan lide denne side